VI ER ET FALCK BONUSVÆRKSTED
Som Falck Vejhjælpskunde får du særlige fordele hos os
Vi er et Falck-autoriseret Bonusværksted. Det betyder, at vi har opfyldt en række strenge adgangskriterier og kvalitetskrav, for at Falck kan stå inde for os.
Du kan som kunde derfor trygt aflevere din bil på vores værksted og regne med, at vi giver dig den bedste service og en fair pris på reparationer af højeste kvalitet.
Det kan godt betale sig at bruge os
Du sparer bonus op
Som Falck Vejhjælpskunde kan du spare penge på dine værkstedsbesøg hos os. Du opsparer 10% bonus af beløbet på regningen. Du får bonus på det meste – men spørg os, hvis du er i tvivl.
Din bonus bliver afregnet af Falck i slutningen af din abonnementsperiode og trukket fra din årlige abonnementsopkrævning for vejhjælp. Har du opsparet mere bonus end prisen på abonnementet, får du selvfølgelig pengene udbetalt.
Du kan få en gratis lånebil
Som Falck vejhjælpskunde kommer du ikke til at stå uden bil i mange timer. Hvis reparationen på din egen bil tager mere end 4 timer, tilbyder vi dig gratis lånebil. Du har lånebilen, indtil reparationen af din bil er færdig og op til 7 dage, inkl. weekend.
Du får vigtige garantier
Ventetidsgaranti: Vi garanterer, at du maksimalt kan komme til at vente 5 dage på din reparation hos os.
3 års garanti: Når vi har repareret din bil, giver vi dig 3 års garanti på reparationen og nye dele.
nec ullamcorper mattis, pulvinar dapibus leo.
Du kan få skiftet dine hjul
Hvis du har hjulskift med i dit Falck Vejhjælpsabonnement, kan du få det klaret hos os sommer og vinter. For en sikkerheds skyld tjekker vi også dæktrykket og slidbanen.
Dækopbevaring: Hvis det er en del af dit abonnement, opbevarer vi det ekstra sæt for dig forsvarligt og korrekt indtil næste sæson.
Vi anbefaler, at du bestiller tid til hjulskift i god tid. Det kan du gøre på falck.dk eller direkte i appen Falck Vejhjælp, hvor du bare skal vælge vores værksted og en tid, der passer dig.
Du får lavet Værkstedstjek
Der følger to årlige værkstedstjek med dit Falck vejhjælpsabonnement. Dem kan du få foretaget hos os. Vi gennemgår 13 vigtige punkter på din bil og får mulighed for at fange små fejl og mangler, inden de vokser sig større. Book tid til værkstedstjek hos os på falck.dk eller direkte i appen Falck Vejhjælp.
Du får lavet Minitjek
Har du Falck Vejhjælp Fri+ eller Falck Køreklar følger der også to årlige minitjek med i dit abonnement. Her kontrollerer vi 9 vigtige punkter på bilen og sørger for, at den er i fin form. Vi smører bl.a. gummilisterne og fylder sprinklervæske på, hvis der mangler. Book tid til minitjek hos os på falck.dk eller direkte i appen Falck Vejhjælp.
Du kan få repareret stenslag
Vi er også rudeværksted for Falck. Hvis der følger reparation af stenslag med i dit vejhjælpsabonnement, får du repareret det kvit og frit hos os.
Det kan anbefales at få repareret stenslag hurtigst muligt, for at undgå, at ruden revner. Vores mekanikere kan hurtigt vurdere, om der er tale om en reparation, der kan klares, mens du venter, eller om hele ruden skal udskiftes. Se de generelle regler på området.
Under en stenslagsreparation er der risiko for, at ruden revner. Det er desværre ikke noget, vi kan sikre os imod, da ruden typisk ville være revnet på et tidspunkt alligevel fx ved temperaturudsving. Et repareret stenslag er ikke usynligt, og efter reparationen vil man derfor kunne se en lille mat plet, fordi den lim (resin), der anvendes ved stenslag ikke er 100% gennemsigtig.
Spørg os gerne, hvis du er i tvivl om noget. Du kan ringe til os på tlf: 70 10 20 31.
Eller læs mere om fordelene på falck.dk/bonusværksteder